Nem måde at klippe billeder til med online tjeneste

Hvis du arbejder med hjemmesider, tryksager eller andet, så kommer du tit ud for at skulle sidde og klippe billeder til i størrelse. Det er det man kalder “crop” og består i at man beskærer billedet, så det fokuserer på præcis det man gerne vil.

Derudover kan man også komme ud for at billedet skal skaleres ned i størrelse. Rigtig mange billeder tages i så høj opløsning at billederne bliver meget store. Dermed fylder billedet også rigtig meget. Bruger du det bare direkte på en hjemmesiden sådan, så optager det alt for meget plads hos din webhost, men det gør også din side meget langsom at loade.

Mange har sine egne programmer liggende på computeren. Det kan være et program som Photoshop. I dette program kan man næsten alt med et billede. Men det gør samtidig programmet meget tungt og langsommeligt at arbejde med. Sidder du med et billede, som bare lige skal skaleres ned i størrelse, så findes der en online tjeneste, som gør lige præcis et og et par få ting mere. Tjenesten hedder meget passende Picresize.

Picresize.com

Picresize.com kan præcis det som navnet siger. Det kan ændre størrelsen på dit billede. Men derudover får du også mulighed for at beskære det, så du kan skære uvæsentlige områder fra, ligesom du får mulighed for at tilføje enkelte andre effekter.

Med denne tjeneste har du altid et godt værktøj lige ved hånden, uanset om du sidder og arbejder på dine hjemmesider på din egen computer, på din vens computer eller på en computer på biblioteket eller andet. Nu er der ingen undskyldninger længere for ikke at tilpasse billederne optimalt til formålet.

Kommentarer

  1. Jeg bruger også Picresize.com. Jeg bruger det mest til at lave billeder i Sort/Hvid og ændre størrelserne på billeder – fx logoer, bannere, m.v.

  2. Genialt værktøj – tak for det 🙂

    Ha rlige sparet mig for en masse hovedpine med photoshop!

  3. Super nemt værktøj, som jeg vil bruge fremover – tak!

Skriv kommentar

*