De bedste WordPress plugins

Den ultimative liste over WordPress pluginsHvis du skal lave en hjemmeside, er det efterhånden svært at komme udenom WordPress. Det kommer selvfølgelig helt an på hvilken type hjemmeside vi taler om, men er det en lille hjemmeside med lidt indhold, en blog eller lignende, så er WordPress et rigtig godt CMS-system.

Jeg bruger WordPress til næsten alle mine hjemmesider og synes det er super nemt at arbejde med og sætte op. Derudover er langt de fleste gode funktioner indbygget fra starten. Men der er altid nogle funktioner jeg udvider med, og til det bruger jeg selvfølgelig en række plugins.

Denne side fungerer egentlig for mig som en slags huskeliste over de plugins jeg ofte bruger. Derfor vil listen herunder løbende blive tilpasset og opdateret, efterhånden som jeg opdager nye plugins eller finder nogle der er bedre. Men ellers er nedenstående liste en oversigt over en række af de bedste plugins til WordPress.

Disse plugins bruger jeg til Wordpres

Akismet

Akismet er gratis at bruge for private og er et plugin der frasorterer alle de spam-kommentarer man kan få. Akismet er simpelthen uundværligt, da det sparer dig fra timers arbejde med at slette og frasorterer uønskede kommentarer.

WordPress SEO

Selvom WordPress som udgangspunkt er rimelig godt søgemaskineoptimeret, så er det dog vigtigt at have et ekstra SEO-plugin. Det plugin jeg anbefaler er det fra Yoast, som hedder WordPress SEO by Yoast.

Jonathan Lindahl har skrevet en meget udførlig guide til opsætning af dette SEO plugin som du kan læse her.

Google Analytics for WordPress

Går man bare en smule op i sin hjemmeside, er det vigtigt at følge med i statistikken. Her er Google Analytics det bedste program. For at få dataene over, skal du bruge et plugin til WordPress og her er det igen Yoast der har lavet dette gode plugin.

Contact Form 7

En kontaktformular kommer man sjældent udenom. Et af de bedste og nemmeste plugins til det formål, er Contact Form 7, som er super nemt at sætte op, men derudover kan tilpasses fuldstændig som du ønsker (hvis du ønsker det).

WordPress Backup to Dropbox

En WordPress side kan nemt blive hacket eller på anden vis gå itu. Derfor er det vigtigt at have backup af både din side og af din database. Det kan dette plugin sørge for. Desuden kan du få plugin’et til automatisk at oploade backuppen til din Dropbox, så du ikke skal ind og hente det ned hver gang. Du kan sætte det op til at tage daglige, ugentlige eller månedlige backkups.

Login Lockdown

Dette plugin gør det meget sværere for hackere at bryde ind i din administration af WordPress. Den gør det umuligt at logge ind, hvis der indenfor kort tid, forgæves er forsøgt at logge ind 3 gange. Så kan du sætte den til at blokere i kortere eller længere tid.

Subscribe to Comments Reloaded

Har du en blog hvor folk kan kommentere, kan du med dette plugin være med til at holde debatten kørende. Plugin’et sørger for at sætte en lille hak mulighed under din kommentar boks, sådan at folk kan tilmelde sig, til at få mails når der er andre der kommenterer på indlægget. Så kan de se når de får svar på den kommentar de selv lægger ind.

Nofollow Case by Case

Når folk kommenterer på din blog, sker nogle af kommentarerne udelukkende for at få et link og er måske knapt så relevante kommentarer. Med dette plugin kan du i backenden nemt styre om den enkelte kommentar skal have et nofollow link eller om kommentaren er så god, at den skal belønnes med et dofollow link.

OptinSkin

Et super godt plugin til at lave signup-bokse til nyhedsbreve m.m. Har en masse indbyggede funktioner, men er samtidig utrolig nemt at sætte op. OptinSkin er et betalt plugin, men arbejder du med nyhedsbreve, så er prisen for dette plugin ganske lille i forhold til det udbytte du får.

Social Media Widget

Med dette plugin kan du nemt tilføje links til dine sociale medier i sidebaren eller lignende. Så kan dine besøgende nemt finde frem til din Facebook, Twitter, Google+ eller f.eks. Youtube og følge dig der.

Twitter Facebook Social Share

Med dette plugin kan du nemt over eller under dine indlæg, få vist ikoner, så dine læsere nemt kan dele eller like indholdet på Facebook, Twitter eller Google+.

Broken Link Checker

Dette plugin står hele tiden og scanner din hjemmeside, for at se om nogle af de links du har, ikke længere virker. Både for brugerne af siden og for Google, virker det ret useriøst hvis du på din hjemmeside, linker ud til en hjemmeside der ikke virker. Det har den jo nok gjort da du oprettede linket, men det er jo en umulig opgave selv at følge med i om linket virker.

GD Star Rating

Med GD Star Rating giver du dine brugere en mulighed for at give dine indlæg stjerner. Disse stjerner vises så i Googles søgeresultater og kan være med til at hæve antallet af besøgende fra Google, hvis dine indlæg får gode “anmeldelser”.

Pretty Link Lite

Hvis du linker meget, kan du med dette plugin lave nogle flottere links, så de ikke bliver så lange. Jeg bruger bla. dette plugin til at gøre forskellige affiliate links en hel del pænere. Pretty Link findes både i en Lite version der er gratis og i en Pro version der koster en lille smule.

WP Super Cache

Hastighed på din hjemmeside bliver mere og mere vigtigt. Både for brugerne, men også i forhold til at ranke godt i søgemaskinerne som f.eks. Google. Med dette plugin kan du cache din hjemmeside, så den loader hurtigere hos brugerne. Du kan se forbedringer på ikke sjældent 30% eller mere.

TinyMCE Advanced

Dette plugin er ikke noget man som sådan kan se i frontend, men er en række værktøjer som tilføjes din værktøjslinie ovenover det felt hvor du skriver dine indlæg i. Så kan du oprette tabeller og mange andre ting.

Codestyling Localization

Med dette plugin bliver det muligt nemt at oversætte dit tema. Det er dumt at oversætte temaet fra engelsk til dansk direkte i tema-filerne. Gør du dette, bliver det hele overskrevet næste gang der kommer en opdatering til dit tema. Disse opdateringer er vigtige at installere, da det kan indeholde sikkerhedsopdateringer. Med Codestyling Localization opretter du en sprogfil, som forbliver den samme, selvom du opdaterer dit tema.

Whydowork AdSense

Hvis du har AdSense på din hjemmeside, kan dette plugin være med til at lette arbejdet. Her indtaster du din AdSense kode ét sted og så kan du nemt administrere hvor annoncerne skal vises i kontrolpanelet for dette plugin.

 

Hvilke plugins bruger du?

Jeg ved denne liste blev forholdsvis lang. Men man kommer jo hurtigt til at bruge en lang række plugins til forskellige formål. Dog bruger jeg jo ikke alle disse plugins på alle mine hjemmesider.

Jeg vil rigtig gerne høre fra dig i kommentarerne herunder, om du har forslag til andre gode plugins og hvilke plugins der er dine yndlings plugins. Derudover vil jeg gerne høre om du har forslag til bedre plugins end dem jeg har herover.

Kommer der gode forslag til plugins, så vil de blive tilføjet listen ovenover, så denne side kan blive god at vende tilbage til, hver gang man sætter en ny side op.

 

Comments

  1. Øjsh! Tusind tak for en god liste – den der “Optinskin” ser da ud til at være lige noget for mig 🙂

  2. Læste lige din “reklame” for Codestyling Localization på Amino. Kendte den ikke og skal bestemt kigge nærmere på den 🙂

    Tak for tippet!

  3. Hejsa Steffen,

    Vi er meget enige i hvilke gode plugins der findes i dag. Jeg har lavet min liste her: http://www.trovatten.com/wordpress-plugins/ – Du har backup til dropbox som blandt andet lyder som en plugin jeg skal i gang med at bruge!

    • Hej Frederik
      En rigtig god liste du har også 🙂
      Og ja, kan varmt anbefale den backup til dropbox. Det er altså smart. Så er man sikret uanset om webserveren bliver hacket eller går ned, eller ens egen harddisk bryder ned også, da det jo stadig ligger sikkert på Dropbox-serverne. Så kan det næsten ikke gå galt…

  4. Du kom helt sikkert med nogle ideer, som skal afprøves. All in one SEO er måske bedre end det ud har – måske en smagssag.

    • Det var godt der var noget du kunne bruge 🙂

      Jeg har tidligere brugt All in one SEO pack, men Yoasts plugin er bare langt bedre synes jeg. Mange flere muligheder og det arbejder med mange nyere ting, som All in one slet ikke har med som muligheder.
      Og da langt størstedelen af de “store seo guruer” anbefaler Yoasts plugin, så bruger jeg det 🙂

  5. Kan man få et redigerings program til wordpress? Skal bare bruge det til at sætte flere billeder sammen i en. Har nemlig ikke photoshop eller andet lign.
    Plus hvad hedder den plugin man kan få hvor, man kan se, de billeder man har lagt ind i et indlæg, som et lille galleri? Har nemlig glemt det 🙂

    • Hej Charlotte

      Ang. redigering af billeder, kan jeg anbefale at bruge Gimp, det er et gratis billedredigeringsprogram. Du kan hente det her: http://www.gimp.org/
      Det er ikke et plugin ind til WordPress, men altså et “rigtigt” program.

      Har ikke helt styr på de galleri plugins der findes. Måske andre kan byde ind her?

  6. Else-Marie skriver

    Hej
    Jeg har lige forsøgt at installere WORDPRESS SEO by Yoast, men det kunne jeg ikke, er det fordi jeg har wp 3.5?

    Og vedr. et plugins til LINKS – så skal jeg da lige tjekke “Pretty Link Lite” om det er det jeg skal bruge – da jeg skal lave sider emner med links til hjemmesider, eller er der et andet plugins der kan anbefales til dette formål?

    • Hej Else-Marie

      Nej, du kan sagtens installere WordPress SEO selvom du har WP 3.5. Det kan jeg ikke se nogle problemer ved. Men prøv da at opdatere WordPress og prøv igen. Bare lige for at sikre at du har nyeste version.
      Kan du installere andre plugins?

      Jeg er ikke helt med på hvad du mener med de links. Men der er jo indbygget en funktion til “faste” links i WordPress. Men måske det er noget andet du leder efter…

  7. Mange tak for tipsene. Jeg bruger bl.a. contact form 7 og synes det er et super plug-in, ikke mindst fordi det er stabilt og fleksibelt. Jeg ville desuden anbefale WordPress Related Posts – til flere views per viewer. Synes det er et af de bedste wordpress plug-ins.

  8. hej
    Ved godt dette er en gammel tråd, men ville høre om du/I evt kender nogen nye plugin som man burde have ??

    • Jeg kan stærkt anbefale at bruge Myrepono til at tage backup af sin WordPress. Det er dog en betalt løsning, hvor den med Backup to Dropbox er gratis. Men der følger større service og sikkerhed med i MyReopno.com.

      Arbejder man med affiliate sider, så kan Affiliate Plug.in være en fantastisk mulighed også. Find det her: https://cloudlife.dk/affiliate-plugin

  9. Kim Straarup skriver

    Jeg er ny bruger af WordPress. Ser ud til at det er rimeligt nemt at gå til.
    Jeg har bare et problem med plugins. Jeg har hentet en Disqus plugin, installeret det, og konfigureret den.
    Så kommer spørgsmålet. Hvordan integrerer jeg en plugin på en side? Når jeg søger på nettet fortæller de alle om de plugins de bruger, men ikke om hvordan. Måske har jeg overset noget indlysende. Er der en der kan hjælpe?

    • Hej Kim

      Velkommen ombord på WordPress skibet. Du vil helt sikkert blive glad her.

      Ang. dit spørgsmål, så kommer det helt an på hvilket plugin det er. Der kan være mange måder.
      Men det mest normale er, at man installerer pluginnet, aktiverer det og så kører det automatisk.

      Der kan dog være plugins hvor man f.eks. skal indsætte en shortcode på den side eller det sted hvor pluginnets funktion skal placeres.
      Shortcoden er altid omkgivet af klammer: [dette er en shortcode].

      Håber det hjælper.

  10. Ditte H. Madsen skriver

    Hej Steffen.
    Kan du svare mig på, hvilket plugin jeg skal vælge, hvis jeg søger en mulighed for at lave ét login på min blog, hvor der skal være billeder, så de ikke ligger tilgængeligt for alle, men kun for dem, der kan loginnet?
    Jeg er meget ny til det her, så ville være skønt med en guide😉😄
    Mvh Ditte

    • Hej Ditte
      Jeg vil anbefale dig at bruge pluginet WordPress Access Control.
      Her kan du vælge for alle sider og indlæg, hvem de skal være synlige for.
      Du kan faktisk gøre hele din side for kun medlemmer eller kun enkelte sider. Det styrer du selv 🙂

      Håber dette hjælper dig på vej 🙂

  11. Hej Steffen
    Jeg ved ikke om der er mulighed for at lave dette i WordPress men findes der et plugin, så man kan lave en boks der f.eks. har udklip af små nyheder kørende med billede og tekst osv..?

    • Hej Maiken
      Jeg er ikke helt sikker på om jeg ved hvad du mener. Men hvis det er nyheder fra et andet site, så vil du nok kunne gøre det, hvis det andet site tilbyder et RSS feed. Så kan du tilføje det, så f.eks. overskrifterne vises.
      Der findes et standardplugin i WordPress der gør dette, men der findes også en række andre. Dog ikke noget jeg selv har testet af.
      Måske andre kan byde ind med et godt forslag?

  12. Morten skriver

    er ny på dette. men i produkter, kan man lave det i listeform i steden for ikoner

    VH
    Morten

    • Hej Morten
      Jeg er desværre ikke med på hvad du mener. Du er meget velkommen til at uddybe dit spørgsmål.
      Mvh
      Steffen

      • Morten skriver

        roder med en hjemmeside
        når man ligger et produkt ind ligger det sig under små kasse(til foto) ved siden af hinanden

        vil gerne ligge det som listeform, altså under hinanden, stadig så man kan komme på det enkle produkt.
        giver det mening?

  13. Super godt indlæg!! Har allerede benyttet mig af 3 plugins fra din liste

  14. Hej Steffen.
    Super god artikel. Tak for det
    Jeg vil gerne bruge manchet artikel form til mine indlæg – hvad hedder det plugin som kan skabe det? Hvis et sådant findes… Hvis ikke ved du så hvordan det gøres?
    Tusinde tak.
    Bh Josephine

    • Hej Josephine

      Jeg kender desværre til et plugin der kan dette.
      Men du kan jo f.eks. vælge at markere det afsnit der skal være en manchet og så vælge at formatere teksten til f.eks. at være en overskrift 4 eller lignende. Så får du samme effekt og du fortæller også overfor Google (og andre søgemaskiner) at denne tekst er vigtig.

      I menuen over hvor du skriver teksten, vælger du Overskrift 4 istedet for Afsnit.

  15. hej.

    jeg benytter pluginet simple share button og det virker okay. hvad kan Twitter facebook social share som simple share button ikke kan

  16. Nogle af de tips, du nævnte ovenfor, er allerede anvendt på mit websted, og jeg kan sige, at det gør webstedet mere smukt og brugervenligt.

    • Når du anvender det. Har dit websted klaret sig bedre? Fordi jeg forsøgte at tilføje flere plugins for at gøre det mere mobilvenligt.

Speak Your Mind

*